Spillemyndigheden blokerer 82 ulovlige hjemmesider

Spillemyndigheden i Danmark har fået medhold i retten på Frederiksberg til at blokere 82 hjemmesider, der udbyder ulovligt spil. Det er det højeste antal ulovlige hjemmesider, Spillemyndigheden har blokeret siden 2012.

Halvdelen af hjemmesiderne udbød online casino ulovligt

For ottende gang siden 2012 har Spillemyndigheden været i retten for at få blokeret ulovlige hjemmesider, der udbyder ulovligt spil.

Spillemyndigheden anmeldte i alt 82 ulovlige hjemmesider, hvilket er det højeste antal hjemmesider, Spillemyndigheden har anmeldt siden 2012, hvor det danske spilmarked blev liberaliseret.

Halvdelen af hjemmesiderne udbød online casino, mens resten af hjemmesiderne udbød enten betting, lotteri eller skinbetting. 

Spillemyndigheden: Arbejde med at blokere ulovlige hjemmesider er meget vigtigt

Spillemyndigheden overvåger spilmarkedet for ulovlige hjemmesider ved hjælp af automatiske søgninger og anmeldelser fra borgere og virksomheder.

Det er først, når en hjemmeside ikke stopper med at udbyde ulovligt spil på Spillemyndighedens anmodning, at sagen går videre til retten.

Direktør i Spillemyndigheden, Anders Dorph, har udtalt således om sagen:

”Spillemyndigheden er sat i verden for at sikre rammerne for et fair spilmarked. En af vores allervigtigste opgaver i den sammenhæng er at beskytte spillerne mod ulovligt spil, og sikre at de ikke bliver eksponerede for spiludbydere, der ikke har en tilladelse i Danmark. Det er samtidig meget vigtigt, at vi sikrer, at de udbydere, der har tilladelse til at udbyde spil i Danmark, kan drive deres virksomhed under ordnede forhold, og derfor er vores arbejde med at blokere ulovlige hjemmesider meget vigtigt”.  

De 82 ulovlige hjemmesider skal efter rettens afgørelse senest være blokerede den 6. oktober 2022. 

Spillemyndigheden har siden 2012 fået blokeret i alt 227 ulovlige hjemmesider ved byretten.  

Tekstforfatter
Nicolai Jensen
Casino-Analytiker
Nicolai er tekstforfatter med flere års erfaring inden for casinobranchen og online marketing. Nicolai har en bred viden om den danske spillelovgivning og det danske spilmarked og en klar holdning til, hvad der definerer et moderne, ansvarligt og fair online casino. Hans primære arbejde består i at anmelde casinoer og udarbejde guides til at spille på casino i Danmark.

Dine valgte casinoer vil blive fjernet

Er du sikker?