Relax Gaming og Bet365 har indgået et samarbejde, der giver spiloperatøren adgang til spiludviklerens portefølje af mere end 4.000 casinospil.
Inklusiv spil fra tredjepartsleverandører
Der vil fremover være lidt flere spil at vælge imellem hos Bet365.
Bet365 har nemlig indgået en samarbejdsaftale med Relax Gaming, der giver spiloperatøren adgang til spiludviklerens nuværende og fremtidige spiltitler.
Danske spillere vil derfor fremover have mulighed for at spille på innovative spillemaskiner som Money Train 3, Temple Tumble og Horror Hotel fra Relax Gaming hos Bet365.
Relax Gaming, som blev kåret til årets bedste spiludbyder ved AskGamblers Awards i 2022, skal både levere spil fra sit eget spilstudie samt udvalgte spil fra tredjepartsleverandører.
Bet365 vil i alt få adgang til omkring 4.000 nuværende spiltitler gennem Relax Gaming, som vil løfte spilleroplevelsen hos Bet365 til et nyt niveau.
Bet365: Vil cementere position som førende casinooperatør
Samarbejdet med Bet365 repræsenterer en milepæl for Relax Gaming, der forsøger at øge leverandørens omdømme på det globale iGaming-marked og på tværs af regulerede markeder.
Mens Relax Gaming vil bruge samarbejdet til at nå ud til et bredere iGaming-publikum, vil Bet365 bruge Relax Gamings portefølje af spil til at cementere sin position som førende casinooperatør i verden.
Nadiya Attard, Relax Gamings kommunikationschef, udtrykte stor tilfredshed med det nye samarbejde med Bet365:
“Det omdømme, som Bet365 har i vores branche, taler for sig selv. At have vores produkter live hos dem er et enormt vigtigt øjeblik for os, da vi fortsætter med at ekspandere i takt med, at appetitten på engagerende igaming-indhold intensiveres.
Med en dybdegående forståelse for sin kundebase og konstante innoverende og udvikling, er vi glade for, at Bet365 har valgt Relax Gaming til at forbedre indholdet, de tilbyder for deres millioner af passionerede spillere, de betjener på tværs af verden.”
En talsmand for Bet365 har udtalt således om det nye samarbejde med Relax Gaming:
“Vi er glade for at byde Relax Gaming velkommen i vores portefølje af innovative og banebrydende spilpartnere. Med et omfattende og varieret spiludbud passer Relax Gaming perfekt til behovene hos vores ekspanderende kundebase.”