Det er trendy at slå sig sammen med dygtige konkurrenter lige nu i iGaming industrien. De seneste samarbejdspartnere vil måske overraske dig.
En af iGaming industriens største stjerner inden for spiludvikling, Relax Gaming, slår sig nu sammen med en anden mastodont inden for spildistribution, Light & Wonder.
Med dette samarbejde vil Relax Gaming kunne tilbyde sine spil til langt flere ledende operatører i regulerede markeder.
- Relax Gaming titler bliver tilgængelige i Europa, USA og Canada.
- Light & Wonders spilkatalog bliver udvidet betydeligt.
Relax Gaming får en kæmpe platform
Light & Wonder er en global leder inden for spiloplevelser, der skaber både indhold, hardware og systemer, der kan knytte ikoniske titler sammen – hele kloden rundt. Deres formål er at bygge nye verdener – med oplevelser, der får spillerne til at spærre øjnene op!
Som spildistributør er det Light & Wonders fornemmeste opgave at skabe et økosystem af spiludviklere og spiludbydere, som alle kan få gavn af hinanden. Steve Mayes, Digital Partnership Director hos Light & Wonder udtaler:
“Relax Gamings førsteklasses indhold, behøver ingen introduktion. Vi er så glade for at kunne tilbyde vores kunder deres prisvindende portfolio af innovative spil.”
Det perfekte par
Relax Gaming blev grundlagt i 2012 med et mål om at blive en førende teknisk udbyder af spilløsninger af høj kvalitet.
De to iGaming-operatører vil altså kunne bidrage positivt til hinandens udvikling – og samtidig give mulighed for at spille titler som Bill & Coin, Sweetopia Royale og Cowabunga Dream Drop.
Nadiya Attard, Chief Commercial Officer ved Relax Gaming sagde:
”Light & Wonder har fastslået sin position som markedsførende platform, som en af de bedste i branchen for udbydere, der søger at udvide deres indhold. Vi ser frem til et langt og succesrigt partnerskab.”
Som en af industriens ledende B2B-udbydere, blev Relax Gaming belønnet med GGAs Product Launch of the Year i 2023 for sine Dreamdrop Jackpots – mens flere af deres spiltitler også har vundet priser. Med mere end 4.000 online casino-spil, har Relax Gaming altså rigtig meget at byde på i partnerskabet med Light & Wonder.