Færre indtægter fra skadeligt spil hos Kindred Group

Kindred Group har rapportereret om et fald i indtægter via problematisk spiladfærd i 4. kvartal af 2022, men anerkender mangel på “støt faldende” indtjening via skadeligt spil.

Et skridt tættere på “Zero”

Kindred Group, der blandt andre driver Unibet og Maria Casino, har i en pressemeddelelse meddelt, at virksomhedens omsætning fra skadeligt spil faldt til 3,3 % i 4. kvartal 2022 fra 3,8 % i 3. kvartal.

I fjerde kvartal 2021 udgjorde omsætningen fra skadeligt spil 4 %.

Faldet i indtægter via skadeligt spil er en del af Kindred Groups Journey Towards Zero, som er virksomhedens projekt om at registrere 0 % omsætning via skadeligt spil inden udgangen af 2023.

Kindred Group har udtalt, at faldet fra 3. til 4. kvartal i 2022 var et positivt tegn, da årets sidste kvartal generelt set viser en stigning i skadeligt spil på grund af ferie og jul.

Ifølge Kindred Group skyldtes faldet i omsætning fra skadeligt spil i 4. kvartal blandt andet en forbedret tilgang til dets yngre spillere og forbedret spiller-interventioner.

Kindred Group direktør: Stadig betydelige udsving

Kindred Group har desuden afsløret, at i løbet af 4. kvartal oplevede 82,1% af Kindred Groups kunder forbedret spilleadfærd efter kontakt med firmaets ansvarligt spil-team.

Kindred Groups administrerende direktør, Henrik Tjärnström, har udtalt således om de seneste resultater:

“Jeg er glad for at se, at andelen af indtægterne fra skadeligt spil igen er på en nedadgående bane. Men når vi gennemgår tendensen de seneste to år, er det klart, at der stadig er betydelige udsving, og at kurven ikke har været så støt faldende, som vi håbede.

Selvom vi har lagt meget arbejde i det, har vi ikke set den udvikling, der skal til for at leve op til vores 2023-ambition. På trods af dette forbliver vi fast forpligtet til Journey Towards Zero og til at udføre de tunge løft, der er nødvendige for at nå denne ambition”

Kindred Groups team bag Journey Towards Zero består af eksperter fra hele branchen, herunder BetKnowMore, DealMeOut og EPIC Risk Management.

Kilde: Egr.global

Seneste indlæg

Tekstforfatter
Nicolai Jensen
Casino-Analytiker
Nicolai er tekstforfatter med flere års erfaring inden for casinobranchen og online marketing. Nicolai har en bred viden om den danske spillelovgivning og det danske spilmarked og en klar holdning til, hvad der definerer et moderne, ansvarligt og fair online casino. Hans primære arbejde består i at anmelde casinoer og udarbejde guides til at spille på casino i Danmark.

Dine valgte casinoer vil blive fjernet

Er du sikker?